Don først.
Resten af min vagt fløj afsted, og jeg formåede at tjene en hel del drikkepenge. Jeg havde ikke haft tid til at tælle dem endnu, men ud fra hvor fyldte mine kopper var, var det mere end nok til at kalde det en god start. Jeg havde bemærket, at Luciano havde øjnene på mig det meste af natten, hvilket konstant trak min opmærksomhed mod ham. Men jeg gætter på, at enhver mand heroppe åbenlyst ville stirre på den forførende klædte kvinde, der dansede på en stripperstang. Hans ven Luca derimod... Han blev ved med at sende mig disse overdrevent begejstrede blikke, der næsten fik min maske til at krakelere et par gange. Han havde det smittende smil, der fik en til at smile tilbage.
Tilbage i omklædningsrummet fortalte jeg pigerne om min nat. Candy spurgte, om jeg havde brug for et lift hjem, men jeg afslog høfligt og løj rent ud, at jeg havde en aftale. Jeg har ikke brug for, at folk kommer for tæt på. Jeg tager, hvad jeg har brug for, og intet mere. Det er den sikreste løsning for alle.
Da alle pigerne var gået, smuttede jeg ind i garderobeområdet for at finde det tøj, jeg havde smidt tidligere i dag. Jeg stoppede op, da jeg bemærkede en sektion med tøj, der lignede hverdagsbeklædning. Underligt. Det var mærkeligt, at en klub stillede almindeligt tøj til rådighed for pigerne, men jeg havde ikke tænkt mig at stille spørgsmål ved noget godt. Jeg snuppede et par friske jeans, en hvid skjorte og en sort hættetrøje. Den tidlige morgenluft ramte mig, så snart jeg trådte udenfor. De fleste kvinder ville mene, at det var sikrere at tage hovedvejene med gadelys, men jeg vidste bedre. Bagveje. Gyder. I nattens mørke var de mine venner. Jeg var blevet vant til at snige mig rundt i nattens mulm og mørke, uset. Min tankegang var enkel: Hvis ingen ved, du er der, hvordan skulle de så kunne gribe dig? Det tog en halv time at komme tilbage til hotellet, trods alle omvejene.
Jeg kastede mig straks over de småkager, jeg havde gemt væk, og begyndte så at tælle mine drikkepenge fra natten - næsten to tusind dollars. Hold da op. Jeg havde aldrig tjent så meget på Thrive.
I morgen ville jeg begynde at lede efter en billig lejlighed, forhåbentlig en der tog kontanter. Jeg skulle også finde et fitnesscenter for at teste, hvor rusten jeg var i en kamp. Jeg havde holdt min udholdenhed ved lige gennem årene. Jeg kunne godt lide at træne en gang om dagen, som regel i offentlige parker, da de var gratis, men hvis jeg skulle tilbage i ringen, havde jeg brug for en boksebold - noget til at genopbygge muskelhukommelsen inden mandag. To dages forberedelse måtte være nok. Med mine planer på plads, trak jeg dynen af sengen og lavede en lille rede på gulvet. Det føltes altid mere sikkert der.
Luciano
Jeg sad med mine mænd i VIP-sektionen det meste af natten. Der var meget at diskutere: kommende forsendelser, aftaler og bevægelser. Da vi havde fået forretningerne af vejen, spurgte jeg ind til deres familier. Familie betød alt for os. Vi var alle vokset op sammen, som brødre. Vores forældre havde behandlet os som søskende, og det bånd var aldrig forsvundet. Mens vi talte, holdt jeg øje med Violence. Jeg prøvede at være diskret. Luca? Ikke så meget. Han skjulte ikke, at han nærmest savlede over hende. Jeg ville blive, indtil hendes vagt sluttede, så jeg kunne tilbyde at køre hende hjem, hvor end hun nu boede. Kevin havde ikke kunnet få meget personlig information fra hende tidligere på dagen, mens han håndterede papirarbejdet. Da han spurgte om en hjemmeadresse, sagde hun, at hun ikke havde en endnu. Da han spurgte om det motel, hun ville bo på, sagde hun, at hun ikke havde tjekket ind, men lovede at opdatere ham, når hun havde gjort det.
Nu burde hun have tjekket ind et sted. Jeg ville vide, hvor det sted var. Jeg ville se det. Jeg ville vide, hvor jeg kunne finde min lille engel. En time før klubben lukkede, fik Matteo et opkald. Han undskyldte sig og tog det i mit kontor fra VIP-loungen. Da han kom tilbage, fortalte hans ansigtsudtryk mig, at natten var ved at blive længere.
"Boss," sagde han dystert, "vi har lige fået besked. Der er blevet spottet Angelo nær din søsters klub."
"Okay," sagde jeg og rejste mig, "så må vi hellere tage derover og tjekke det ud."
Angelo Salvatore. Nummer et på vores hitliste de sidste fem år.
Han lagde min far seks fod under jorden. De skulle mødes for at diskutere en potentiel våbenhandel, men i stedet satte den skiderik en kugle i baghovedet på min far, før han overhovedet så det komme. Han har undsluppet os lige siden. Så meget som jeg ville sikre mig, at Violence kom sikkert hjem, måtte jeg først være Don. Jeg tømte det sidste af vores drinks og vinkede til mine mænd. Vi tog af sted, forberedte os på den otte timers kørsel til min søsters klub. Måske kunne jeg få lidt mere information om min lille engel, mens jeg var der. Vi tog et par biler og efterlod et par mænd med Tony for at håndtere tingene, mens vi var væk.
Hvis vi kunne få et reelt spor på Angelo, ville jeg følge det som en jagthund. Jeg havde dedikeret mit liv til at dræbe ham. Mine mænd havde også. Man dræber ikke en Don og slipper af sted med det.
Jeg ville følge den skiderik ind i helvedes dybder, hvis det var nødvendigt, bare for at få hævn for det, han gjorde. Han var som en forbandet kakerlak. Hver gang vi fik det mindste tip, forsvandt han. Men en dag... ville han ikke.
Og når den dag kom, ville jeg være der, ventende.
