Kapitel 173

Henry stod der, stirrede på hende, med læberne tæt sammenpressede.

Hvis Amelia havde kaninører, ville de hænge i frustration og næsten røre gulvet nu.

Henry prøvede hårdt ikke at smile og tænkte for sig selv, 'Amelia er sådan et barn.'

I den kvælende stilhed åbnede elevatorens døre endelig.

Ameli...