Kapitel 4

De hviskede, men Noah og Lisa kunne alligevel høre dem.

Noah smilede og var fuldstændig ligeglad. Hvorfor skulle han ikke være det? Han var jo stenrig.

Lisa derimod blev varm i kinderne. Noah var hendes mand, og hun vidste præcis, hvor mange penge han havde.

Hun tænkte: »Jeg ved, at Noah ikke har mere end et par hundrede kroner. Han kan under ingen omstændigheder betale for noget fra Tiffany & Co. Jeg kunne se med det samme, at det, der var indeni, var en kopi.

»Men hvad så?

»Jeg bliver glad for enhver gave fra ham.«

»Tak, Noah!«

Lisas ansigt strålede, da hun tog imod gaven, og smilet var helt ægte.

Noah smilede også. Han tænkte: »Jeg er den heldigste mand i verden, når Lisa er min kone.«

»Lisa, du er alt for naiv!«

Evelyn kunne ikke holde det ud længere. Hun gik hen til Lisa og hvæsede: »Det er jo tydeligvis falsk! Han prøver at vinde dit hjerte med en kopi!

»Vågn op, Lisa! Kan du ikke se det? Han har ingen penge og er i bund og grund en løgner! Bliv skilt fra ham! Du fortjener så meget bedre!«

»Og hvad så, hvis det er falsk?« Lisa løftede hagen. »Det er stadig en gave, ikke? Alt fra Noah gør mig glad!

»Og desuden har du ikke ret til at dømme ham. Han er min mand.« Hendes blik blev en anelse koldere. »Evelyn, siger du ordet ‘skilsmisse’ én gang til, så går jeg med det samme. Så er vi ikke venner længere!«

Der var ikke en flig af tøven i hendes stemme.

Rasende bed Evelyn tænderne sammen. Hun havde aldrig forestillet sig, at Lisa ville tage parti for Noah, en løgnagtig fattigrøv.

Hun sukkede. »Lisa, du er så naiv. Jeg ved, du giftede dig med ham, fordi han reddede dit liv.

»Men man skal aldrig gifte sig med nogen af taknemmelighed. Du spilder din tid med ham …«

Hun stoppede op og sukkede igen, ude af stand til at fortsætte.

»Han reddede hendes liv?«

De andre tilstedeværende forstod endelig, hvorfor Lisa havde giftet sig med Noah.

De tænkte: »Hvor er Noah heldig at få hende!«

Samtidig rynkede Noah panden og så på Evelyn. »En kopi? Hvad får dig til at sige det?«

Evelyn stivnede et øjeblik, så vendte hun sig mod ham igen og fnøs. »Nå, du kan godt tale. Jeg troede, du var for flov til at sige noget, når du nu er blevet afsløret. Men du har vel lidt rygrad alligevel.«

»Kom nu, Noah. Selv det billigste smykke fra Tiffany & Co. koster mindst ti tusind dollars. Jeg har flere sæt derhjemme. Og dig? Jeg tvivler på, du har mere end et par tusind kroner på dig, vel? Tror du virkelig, vi hopper på, at du har råd til det?

»Så sig mig: Hvis det ikke er falsk, hvad er det så?« spurgte hun iskoldt.

Alle så på Noah og ventede på, hvordan han ville forsvare sig.

Uden at gide forklare noget smilede Noah. »Åbn den selv.«

»Det skal jeg nok!«

Evelyns øjne lyste op, da hun snuppede æsken og åbnede den med rutinerede hænder.

»Noah …« Lisa så nervøst på ham, håndfladerne fugtige af sved.

Hun tænkte: »Jeg er ligeglad med, om det er ægte eller ej. Det vigtigste er, at Noah gerne vil gøre mig glad. Men … jeg vil ikke have, at han bliver udstillet foran så mange mennesker.«

Alligevel lagde hun mærke til, at Noah så rolig og behersket ud. Han virkede slet ikke bekymret.

På en eller anden måde beroligede blikket i hans øjne hende.

»Hey, lad os også kigge!« De andre stimlede sammen.

Evelyn smilede, mens hun åbnede æsken, og tænkte: »I dag afslører jeg Noah. Og bagefter, uanset hvor højt Lisa elsker ham, vil der ligge en tvivl og rumstere i baghovedet. Så kan frøet lige så godt få lov at spire. Med min overtalelse og det enorme pres, hun står i, er jeg sikker på, at hun før eller siden bliver skilt fra ham! Menneskets natur er trods alt alt for skrøbelig til at blive sat på prøve. Lisa, jeg passer på dig. Du er langt over Noahs niveau. Du vil takke mig, når du gifter dig med en, der er meget mere velhavende end Noah.«

I næste sekund åbnede hun æsken, og alle så, hvad der lå indeni.

Øreringene var fine og udsøgte med et levende mønster.

Halskæden i rent, hvidt platin var forarbejdet med en næsten overdådig præcision; diskret luksus.

Armbåndet var glat og blankpoleret og fik enhver, der bar det, til at se uimodståeligt tiltrækkende ud.

Og den blå diamantring i midten fangede alles blik.

Den var slebet knivskarpt. Hver flade glimtede i lyset, fornem og elegant som en engels tåre. Ingen kunne rive øjnene væk.

Hele kontoret blev øjeblikkeligt stille.

Efter et øjeblik gispede nogen.

»Det er fra Tiffany & Co., ikke?«

Folkene hos Pinnacle Wealth Management havde set lidt af hvert, og derfor kunne de med det samme se, at smykkerne ikke var falske.

Evelyn blev også slået ud af kurs.

Hun havde faktisk set ringen i butikken for et par dage siden. Dengang havde hun haft lyst til at købe den.

Men den kostede 50.000 dollars, fordi den var lavet med blå diamant og slebet med topmoderne teknologi fra Tech City.

Hun havde råd, men hun syntes ikke, det var nødvendigt at købe den.

Pludselig var der noget, der ikke stemte, og hun tænkte: »Noah er på røven. Hvordan skulle han kunne betale for det dér? Hele sættet koster mindst 60.000 dollars.

»Selv Lisa har ikke så mange penge efter flere års arbejde. Og Noah skulle have? Aldrig i livet!

»Måske…«

Evelyns hjerte slog et ekstra slag. Tanken gjorde hende alvorlig. Hun klappede æsken i og så på Noah.

Med et iskoldt blik hvæsede hun: »Noah, hvis du vil være tyv, så værsgo.

»Men jeg har ét krav: Bliv skilt fra Lisa, før du ender bag tremmer!

»Det er ligegyldigt, om du kommer i fængsel eller ej. Bare du ikke trækker Lisa med ned!«

I hendes hoved kunne Noah umuligt have råd til så kostbare smykker.

Den eneste forklaring på, at han stod der med ægte smykker fra Tiffany & Co., var, at han havde stjålet dem.

Hendes ord fik Lisas kolleger til at spærre øjnene op. De tænkte: »Fru Crowe har ret! Det er jo helt enkelt. Noah har stjålet smykkerne!«

»Er han seriøst en tyv?«

»Politiet må nok blandes ind. Det er jo ulovligt! Han ryger i fængsel!«

»Smykkerne er mindst 60.000 dollars værd. Det kan give en lang dom. Tyve år, måske!«

»Så bør Lisa blive skilt, inden det sker, ellers er hendes liv ødelagt. Ingen gider have en mand, der sidder inde, vel?«

»Jeg siger jer, han har stjålet dem!«

Noah hørte, hvad folk sagde, men han sagde ikke imod med det samme. Han havde både certifikaterne og kvitteringen; alt, han skulle gøre, var at vise den, og så ville han kunne lukke munden på dem alle.

Men Noah havde ikke tænkt sig at gøre det.

Evelyn havde altid set ned på ham, ofte talt dårligt om ham til Lisa og endda presset Lisa til at blive skilt. Over for sådan et usselt menneske var Noah fast besluttet på at give hende en lærestreg, så hun kom til at betale for sin dumhed.

Noah ville lade Evelyn anklage ham falsk først. Og så ville han lægge beviserne frem, afsløre hendes bagvaskelse og vise Lisa, hvor råddent et hjerte Evelyn havde.

Derfor: Jo mere Evelyn sagde, jo bedre var det for Noah.