CH52

Morgan

Jeg vågnede, uden egentlig at huske, hvordan jeg var faldet i søvn, men jeg vidste, at jeg var tryg, varm og tilpas. Morgenlyset, svagt og tøvende, sneg sig gennem sprækkerne i gardinerne og malede delikate striber af guld over Tsuneos ansigt. Han sov stadig, hans bryst hævede og sænkede sig...