32.
Det var lige efter daggry, sollyset sivede gennem træerne, da Farryn nåede fængslet. Hun stod i døråbningen i stilhed et øjeblik og betragtede manden, der havde valgt ikke at sove på sengen i cellen. Tristan lå krøllet sammen i hjørnet af cellen med knæene trukket tæt op til brystet. De mørke rande ...
Log ind og fortsæt læsning
Fortsæt læsning i app
Opdag uendelige fortællinger på ét sted
Rejse ind i reklame-fri litterær lyksalighed
Flygt til dit personlige læserefugium
Uovertruffen læsepleasure venter på dig
Kapitler
1. 1.
2. 2.
3. 3.
4. 4.
5. 5.
6. 6.
7. 7.
8. 8.
9. 9.
10. 10.
11. 11.
12. 12.
13. 13.
14. 14.
15. 15.
16. 16.
17. 17.
18. 18.
19. 19.
20. 20.
21. 21.
22. 22.
23. 23.
24. 24.
25. 25.
26. 26.
27. 27.
28. 28.
29. 29.
30. 30.
31. 31.
32. 32.
33. 33.
34. 34.
35. 35
36. 36.
37. 37.
38. 38.
39. 39. Tristan
40. 40.
41. 41.
42. 42.
43. 43. Tristan
44. 44.
45. 45.
46. 46.
Zoom ud
Zoom ind