Kapitel 1: Bryllupsnatten med en fremmed

Isabella Taylor syntes, hun måtte være ved at blive skør.

I samme øjeblik hun trådte ind på hotelværelset, skubbede hun ham op mod væggen, stillede sig på tæer og kyssede ham. Michael Johnson lagde straks armene om hendes talje og gjorde kysset dybere.

Isabella plejede aldrig at være den, der tog det første skridt. Hendes kejtede, famlende kys fik Michael til at gispe, og deres tunger flettede sig hårdt sammen, som om de kæmpede om magten i hinandens munde.

Hun følte, at hun var lige ved at synke sammen. Hendes arme strammede sig automatisk om Michaels nakke.

Hun kunne ikke lade være med at tænke: “Var det sådan her, det var, da John Williams var utro med den anden kvinde? Er sex virkelig så vigtigt for mænd?”

Som om han kunne mærke, at hun blev distraheret, bed Michael blidt i Isabellas øreflip og pustede varm luft ind i hendes øre. Den sitrende fornemmelse fór gennem hendes krop som et elektrisk stød, og en ukontrollerbar lyd slap ud mellem hendes læber. Al kraft forlod hende, og hun klamrede sig til Michaels krop.

Hans hånd gled ned over Isabellas ryg. Han fumlede med bh-låsen, prøvede flere gange, men kunne ikke få den op. Mens han stadig nappede hende i øreflippen, sagde han med et strejf af irritation: “Isabella, jeg kan simpelthen ikke få den her til at makke ret.”

Isabella blev pludselig opmærksom på, hvor nøgen hun egentlig var. Skjorten var knappet op, jakken gled ned omkring hendes hofter, og Michaels hånd lå mod hendes bryst uden på bhen. Hendes ansigt blev flammende rødt, og hun skubbede ham hastigt væk.

“Undskyld.” Hun sænkede hovedet, greb febrilsk ud efter jakken og trak den op om sig, mens hun i samme nu fortrød sin hovedløse opførsel og spekulerede på, hvad Michael mon tænkte om hende. Hun hadede også sig selv inderligt. John havde været hende utro, fordi hun ikke ville i seng med ham – og nu var hun lige ved at gå i seng med Michael, en mand hun i praksis næsten ikke kendte.

Michael betragtede Isabella, der stod foran ham som et skræmt lille rådyr, med sænket blik og tænderne i underlæben. Han kunne ikke lade være med at gå hen til hende, lagde armene om hende, trak hende ind til sig, kyssede hende blidt i håret og sagde dæmpet:

“Isabella, du har ikke gjort noget forkert. At du har passet på dig selv før ægteskabet, gør dig til en ordentlig pige. Men nu er vi gift. Det her er jo bare sådan, et helt almindeligt ægtepar er sammen.”

Ja! John havde moret sig, som det passede ham, og hun var gift med Michael. Hvorfor skulle hun ikke måtte det?

Hun lagde armene om hans nakke og lod ham løfte hende op og bære hende hen til sengen.

I det dæmpede skær fra sengelampen så hun for første gang sin nybagte mand ordentligt.

Michael støttede sig med armene over hende, muskuløs og spændt i overkroppen, det mørke hår lidt uglet og faldende ned i panden. Øjnene, kolde og vågne som en enlig ulvs, bar nu et strejf af varme, og næsen var rank og markant.

Isabella kom i tanke om, hvordan hendes veninde Olivia Smith altid sagde, at mænd med høj næseryg som regel også var veludstyrede andre steder. Instinktivt fik hun lyst til at undersøge sagen nærmere, men i samme nu mærkede hun noget hårdt og varmt presse mod indersiden af låret. Heden steg hende til hovedet, og hun bandede stille ad sig selv, inden hun lukkede øjnene og pludselig blev alt for genert til at møde Michaels blik.

Michael betragtede Isabella under sig, som først så alvorligt på ham, så fnisede for sig selv, for derefter at blive rød i hovedet og knibe øjnene genert i. Han kunne ikke lade være med at drille hende.

“Isabella, er du tilfreds med, hvad du ser?”

Han løftede hånden og lod fingrene glide gennem hendes hår, der lå spredt ud over lagnet. Stemmen var lav, med en undertone af behersket begær.

“Ja.” Isabella holdt øjnene lukkede og krampede hænderne sammen om lagnet, irriteret over, at ordene bare var smuttet ud.

“Så … må vi så gå skridtet videre?” Da han mærkede, hvor spændt hendes krop blev under ham, fortrød Michael, at han var gået så hurtigt frem og forskrækket hende. Han var lige ved at rulle væk fra hende.

I det øjeblik fór en sætning gennem Isabellas hoved. Ordene, hendes eksforlovede John havde sagt, mens han lå i sengen med en anden kvinde: “Isabella lader mig kun kigge, aldrig røre. Hvem ved, hvad hun i virkeligheden fejler! Hun kan slet ikke sammenlignes med dig, du er så blød og varm.”

»John, jeg kan også. Hvorfor kunne du ikke bare vente?« tænkte hun.

Med den tanke i hovedet slyngede Isabella armene beslutsomt om Michaels hals.

Da Isabella pludselig tog initiativet, kæmpede Michael for at bevare fatningen og spurgte med hæs stemme: »Isabella, mener du det alvorligt? Når vi først begynder, er det for livet.«

Isabella løftede hovedet, lagde det mod hans skulder og bed ham blidt. Med sine handlinger viste hun, at hun mente det.

Michaels fornuft brast. Han løftede Isabella op, den ene hånd gled undersøgende over hendes forside og videre ned til lænden. Da han mærkede, hvor anspændt hun var, satte han tempoet ned og tegnede langsomme cirkler på hendes lænd med fingerspidserne.

Efter nogle gentagelser blev Isabellas krop gradvis blødere. Hendes tøj gled langsomt af, gled ned ad hendes glatte ryg og blev hængende ved de rundede hofter.

Køligheden mod den nøgne overkrop fik Isabella til at skælve. Da det gik op for hende, at hun stod blottet, krydsede hun instinktivt armene foran brystet.

Michael greb hurtigt hendes hænder og fastholdt dem over hendes hoved.

»Isabella, nu er det for sent. Det var jo dig, der først forførte mig,« hviskede Michael hæst i hendes øre og fortsatte klagende: »Isabella, du må ikke være så ubarmhjertig. Du kan ikke tænde mig sådan og så lade være at tage ansvar.«

Hans hvisken i hendes øre var som en fjer mod hjertet, og varmen bredte sig gennem hele hendes krop. Hans brændende læber strejfede hende, som om de satte ild til huden.

Isabellas kropstemperatur steg, og det føltes, som om hun var ved at smelte.

»Isabella, nu kommer jeg,« mumlede Michael.

Hud mod hud flettede de sig ind i hinanden, og Michael begyndte at bevæge sig.

Selv om hun havde været mentalt forberedt, kunne Isabella ikke holde et smertefuldt skrig tilbage, mens tårerne løb ukontrolleret ned ad kinderne.

Michael mærkede modstanden i hende, og noget i ham slog om. Han blev både chokeret og uendelig blød om hjertet.

»Dygtig pige. Det er hurtigt overstået,« hviskede han hæst, mens han kyssede hende og forsøgte at trøste.

Smerten blandede sig med en sitrende fornemmelse, der gjorde Isabella helt rådvil. Hun bed sig i den urolige læbe, som om det kunne hjælpe.

Snart overdøvede den boblende sitren smerten. I takt med Michaels bevægelser mærkede Isabella blodet hamre i årerne, og små kuldegys overskyllede huden. En varme bredte sig i underlivet, voksede og voksede, til hun følte, hun var ved at lette fra sengen.

Netop som Isabella følte, at bevidstheden forsvandt, og kun kroppen var tilbage, strømmede en hedet bølge ind i hende, og de sank sammen på sengen.

Isabella havde det som en, der har været ved at kvæles længe og pludselig får luft. Hun hev efter vejret, helt udmattet i hver en muskel.

»Vil du i bad?« Michael satte sig op og spurgte: »Du får det bedre og sover tungere, når du lige får vasket dig.«

Uden at afvente hendes svar bar Michael hende ud på badeværelset for at gøre hende ren. Det skarpe lys derude gjorde Isabella helt forlegen. Hun kunne slet ikke få sig selv til at gå i bad nøgen sammen med ham. Men hvis hun blev ved med at være genert og dreje sig væk, ville det virke affekteret. Så hun gjorde ingenting og lod Michael tage sig af hende.

Heldigvis tog Michael hensyn til, at det var Isabellas første gang. Han vaskede hende forsigtigt og bar hende derefter tilbage i sengen.

Michael lagde sig på ryggen og trak Isabella ind til sig, så hendes hoved hvilede på hans venstre brystkasse. Deres underkroppe lå tæt mod hinanden, benene filtret sammen under dynen.

Det var første gang, Isabella delte seng med en mand, og hun fik lyst til at vride sig fri af hans favntag.

Som om han mærkede hendes impuls, lod Michael langsomt sin højre hånd glide op på hendes skulder og strøg hende blidt hen over ryggen, som om han beroligede en lille kat.

Isabella glemte tilsyneladende både den vilde hæsblæshed og den efterfølgende pinlighed. Hun faldt helt til ro, nød Michaels rolige kærtegn fra nakke til lænd – og gled ind i en dyb søvn, indtil en række bank på døren vækkede hende.