Kapitel seks hundrede og treogfyrre

JIPSEE

„Hmm,“ mumler Koda og betragter mig med en næsten fjendtlig ro. „Måske burde hun gå,“ siger han, og jeg kan ærligt talt sige, at det er en kamp at holde ansigtet udtryksløst.

„Måske …“ giver jeg ham ret, løfter hagen, sætter mig op og skubber mig frem, før jeg begynder at rejse mig.

Do...