Kapitel 42 Bittersøde øjeblikke

Det var alt, hvad jeg kunne få frem, mens jeg håbede, at han ville udskyde min straf. Jeg følte, at min sarte sjæl ikke kunne klare mere tortur i dag. Han rejste sig og kom hen til mig, satte sig så tæt, at der ikke var nogen afstand mellem os. Hans berusende duft ramte min næse igen og mindede mig ...