Chapter 18 Chapter 18
Lola
The chair felt heavier than it should have; not uncomfortable, just weighted—like it carried the expectation that whoever sat in it would stay. Lola folded herself neatly at the table beside Enzo, spine straight, hands resting loosely in her lap. She didn’t reach for him this time. Didn’t ...
Log ind og fortsæt læsning
Fortsæt læsning i app
Opdag uendelige fortællinger på ét sted
Rejse ind i reklame-fri litterær lyksalighed
Flygt til dit personlige læserefugium
Uovertruffen læsepleasure venter på dig
Kapitler
1. Chapter 1 Chapter 1
2. Chapter 2 Chapter 2
3. Chapter 3 Chapter 3
4. Chapter 4 Chapter 4
5. Chapter 5 Chapter 5
6. Chapter 6 Chapter 6
7. Chapter 7 Chapter 7
8. Chapter 8 Chapter 8
9. Chapter 9 Chapter 9
10. Chapter 10 Chapter 10
11. Chapter 11 Chapter 11
12. Chapter 12 Chapter 12
13. Chapter 13 Chapter 13
14. Chapter 14 Chapter 14
15. Chapter 15 Chapter 15
16. Chapter 16 Chapter 16
17. Chapter 17 Chapter 17
18. Chapter 18 Chapter 18
19. Chapter 19 Chapter 19
20. Chapter 20 Chapter 20
21. Chapter 21 Chapter 21
22. Chapter 22 Chapter 22
Zoom ud
Zoom ind
