"Du er min!", skreg han ad mig med en rynke på sit smukke ansigt.
"Jeg var ikke din, da du afviste mig den morgen," forsøgte jeg at spejle hans udtryk, men jeg fejlede miserabelt. Han satte et lille smil på læben, hans rynke forsvandt, da han lukkede afstanden mellem os og lagde sin hånd på min talje, hvilket fik en kuldegysning til at løbe op ad min ryg.
"Du har altid været min, Brea," trak han mig tættere på sig og begravede sit hoved i min hals, indåndede min duft og trængte ind i min personlige sfære, "Og du vil altid være min." Jeg mærkede hans tænder skrabe mod min skulderblad - han ville markere mig, og jeg havde ikke viljestyrken til at stoppe ham...
"Mor!", min søns stemme rev mig ud af min berusede trance, og jeg tog et hurtigt skridt væk fra manden, der altid havde været en fremmed for mig. Jeg samlede min dreng op og satte ham på min hofte, før jeg igen kiggede mod manden. Han havde et chokeret udtryk i ansigtet, mens han blinkede voldsomt.
"Er det...", begyndte han,
"Vores? Ja," jeg ønskede at lyve for ham, fortælle ham, at barnet i mine arme ikke var hans, måske ville han føle den samme smerte, jeg følte den dag, han afviste mig...
Brea Adler, afvist af sin mage og hele sin flok, er tvunget til at forlade, da hun ikke kunne holde det ud længere. Hun ender i en anden flok med en Alpha, Brennon Kane, som behandler hende som en dronning, og de forelsker sig øjeblikkeligt.
Hvad sker der fem år senere, når hendes mage og tidligere Alpha, Jax Montero, besøger hendes nye flok for at diskutere flokspørgsmål? Hvad sker der, når han finder ud af, at hun har et barn med ham?
