2 Book(s) Related to wyatt shears

„Violet Goldcrest.“ Daemons stemme var som torden, der vibrerede gennem den våde jord og helt ind i mine knogler. „Du har svigtet som Luna.“

Jeg knælede i mudderet, mens smerten ved at blive vraget flænsede gennem mig, og jeg så ham gå sin vej sammen med Celeste, der havde en gravid mave.

„Jeg, Daemon Blackwood,“ messede han køligt, „forkaster dig som min mage.“

Jeg havde elsket ham i ti år – lige indtil han ydmygede mig ved en offentlig Forkastelsesceremoni, forlod mig for en anden kvinde og førte krig mod min flok. Mine forældre døde, mens de beskyttede mig. Jeg døde alene, knust af hans forræderi.

Og så vågnede jeg op … tre år tidligere.

Denne gang er jeg færdig med at tigge om hans kærlighed.

„Jeg vil indgå et væddemål med dig, Daemon,“ siger jeg, da han affejer mit tilbud om at bryde vores bånd. „Snart vil du ikke bare acceptere den her forkastelse – du vil trygle om den.“

Han ser på mig med iskold foragt. „Jeg. Tigger. Ikke.“

Jeg sukker. Som den eneste, der har levet det her før, ved jeg, hvad der kommer. Daemon vil møde sin sande mage, blive vanvittigt forelsket i hende og endelig sætte mig fri. Alt, jeg skal gøre, er at vente.

Men så … bliver det mærkeligt.

Manden, der engang kunne holde sig væk fra mig i månedsvis, holder nu øje med hver eneste bevægelse, jeg laver. Han udspørger mig om andre hanner. Og da han endelig møder Celeste, forkaster han mig ikke, som han burde.

Han forkaster hende i stedet.

Vinter
Han skubbede sin hånd under min kjole, fingrene strøg mod min hud, mens han greb fat om mit lår og klemte det med nok kraft til at sikre, at jeg følte hver eneste smule af hans dominans.
Langsomt, med vilje, bevægede han sin hånd opad, fingerspidserne fulgte kurven af mine trusser.
Stoffet føltes delikat og skrøbeligt under hans berøring. Med et beslutsomt ryk rev han dem væk, lyden af revet stof fyldte stilheden.
Da han rev stoffet væk, var mit gisp skarpt, en lyd af både chok og sårbarhed, der nærede hans følelse af magt. Han smilte selvtilfreds, nød den kontrol, han havde over mig, den måde min krop rykkede ved hans berøring.


Zion
At længes efter hende føltes som et forræderi mod alt, hvad jeg vidste var rigtigt.
At elske hende syntes at trodse alle moralske grænser.
Hun udstrålede uskyld og virkede urørlig—alt for perfekt, alt for ren for en fejlbehæftet mand som mig.
Men jeg kunne ikke modstå begærets træk.
Jeg tog hende, gjorde hende til min.
Sammen ignorerede vi advarslerne, fulgte vores hjertes ubønhørlige slag, lykkeligt glemte vi en afgørende sandhed:
Kærlighed var aldrig meningen at være enkel eller ligetil. Og en kærlighed så intens og altopslugende som vores var aldrig ment til at udholde de prøvelser, der ventede os.