Min mage var tvunget til at undgå at møde mig, før jeg fyldte 18.
Duften af sandeltræ og lavendel invaderer mine sanser, og lugten bliver stærkere.
Jeg rejser mig op og lukker øjnene, så begynder min krop langsomt at følge duften.
Jeg åbner øjnene og møder et par smukke grå øjne, der stirrer tilbage i mine grøn/hasselnøddebrune øjne.
Samtidig siger vi begge ordet "Mage", og han griber fat i mig og kysser mig, indtil vi må stoppe for at få luft.
Jeg har allerede fundet min mage. Jeg kan ikke tro det.
Vent. Hvordan er det muligt, når jeg endnu ikke har min ulv?
Man kan ikke finde sin mage, før man har sin ulv.
Det giver ingen mening.
Mit navn er Freya Karlotta Cabrera, datter af Alfaen af Dancing Moonlight-flokken. Jeg er klar til at blive myndig, få min ulv og finde min mage. Mine forældre og min bror presser mig konstant til at være sammen med vores floks Beta. Men jeg ved, han ikke er min mage. En nat falder jeg i søvn og møder min skæbnebestemte mage i en drøm, hans navn er Alexander. Jeg ved ikke, hvilken flok han tilhører, måske er det bare en drøm, og når jeg vågner, vil alt forsvinde.
Men da jeg vågner om morgenen, ved jeg på en eller anden måde, at drømmen er sand. Jeg finder min mage, før jeg får min ulv.
Jeg er Alexander, Alfa Lycan-kongen, og min mage Freya kalder mig Alex. Efter et århundredes søgen møder jeg endelig min mage, men jeg må vente, indtil hun fylder 18 eller får sin ulv (hvad der end kommer først), før jeg kan præsentere mig for hende personligt. Det hele skyldes noget, min 10x oldefar gjorde, som fornærmede Månegudinden.
Jeg ved, at Freya er meget speciel, måske er hun en af vores, alt vil blive afsløret på natten af hendes forvandling.
Vil Freya kunne håndtere det hele?
Med hendes fødselsdag nærmer sig også de farer, der lurer?
