2 Book(s) Related to my bad brother

"Du er ikke bare et menneske, men du er også svag og skrøbelig, så forskellig fra min type." Han råbte og pressede hende op mod væggen, mens hans ulv hylede imod den, men han ignorerede det fuldstændigt og stirrede direkte ind i hendes øjne, som var fyldt med frygt og smerte.
"Jeg vil aldrig acceptere dig som min mage, ikke fordi du er et menneske, men fordi du slet ikke er min type, og jeg elsker en anden og vil gøre hende til min mage." Han råbte de ord i stor vrede, hvilket fik hendes knæ til at ryste af frygt.

Alpha Eric hadede og afviste sin mage den dag, han så hende første gang, og ville gøre alt for at få hende ud af sit liv, men alt ændrede sig, da han mødte hende i en BDSM-klub og måtte forklæde sig med en maske.
PS: I denne bog lever varulve blandt mennesker, og deres eksistens er ikke kendt af alle.
PS: Denne bog har et højt indhold af sex, specifikt dominerende og underdanige scener.

-ADVARSEL- Denne historie kan indeholde indhold, som nogle kan finde foruroligende.

"Hvis du ikke kan tilfredsstille mig med din mund, så må du tilfredsstille mig på en anden måde."

Han rev hendes skrøbelige tøj af og kastede de iturevne stykker til side. Visenya gik i panik, da hun indså præcis, hvad han mente.

"Lad mig prøve igen... med min mund. Jeg tror, jeg k..."

"Stille!" Hans stemme rungede mod væggene i hans sovegemak og tavsatte hende øjeblikkeligt.

Dette var ikke, hvordan hun havde forestillet sig sin første gang. Hun havde forestillet sig lidenskabelige kys og blide kærtegn fra en mand, der elskede og værdsatte hende. Lucian ville ikke være kærlig, og han værdsatte hende bestemt heller ikke. Hun var blevet forbandet med en mage, der var opsat på hævn og ikke ønskede andet end at se hende lide.


Ti år var gået siden dragerne herskede over verden... siden Visenya tog sin plads som Lycan-dronning. Vampyrer blev tvunget ind i skyggerne, nu hvor jagt og slaveri af mennesker var strafbart med døden. Verden var endelig i fred... indtil Drageherren Lucian vågnede fra sin inducerede søvn og opdagede, at hele hans race var blevet massakreret af Visenyas far. Visenya blev frataget sit kongerige og tvunget til at leve resten af sine dage som Lucians slave. Den grusomste joke af alle er, at Visenya opdager, at den mage, hun så trofast har ventet på i alle disse år, ikke er andre end den hævngerrige Drageherre selv.

Fortærede af deres had til hinanden, er det nok til at bekæmpe det intense magebånd mellem dem? Vil Lucian presse Visenya til hendes absolutte grænse, blot for at fortryde det hele til sidst?